Gin- og romsmagninger

En gin- eller romoplevelse for ham eller hende, der elsker at udforske nogle af Danmarks mest eksklusive dråber og samtidigt ønsker at udvide sin viden om gin eller rom. Uanset om man er nørdet eller nysgerrig nybegynder, er der rig mulighed for at suge masser af smag og brugbar info til sig.

Siden vi åbnede dørene i 2016, har vi afholdt større og mindre gin- og romsmagninger på Bar Plata. Det er muligt at bestille en smagning i vores åbningstider (torsdag, fredag og lørdag 15:00 - 01:00), men hvis du er i gang med at planlægge en privat eller større romsmagning kan du kontakte os på kontakt@barplata.dk.

Ginsmagning:

Vi tilbyder ginsmagninger, hvor man får 3 eller 6 gin efter eget ønske eller kyndig vejledning, og dertil passende tonics. Vi har en stor forkærlighed for gin, der virkelig kommer til udtryk, når man ser udvalget, bestående af over 200 forskellige og nøje udvalgte gin fra 17 forskellige lande, på hylderne i baren. Sideløbende med ginsmagningen, hvor deltagerne vil blive præsenteret for nye og spændende smagsoplevelser baseret på gin, vil en ginnørd fra Bar Plata give deltagerne en introduktion til historien bag gin, dens kendetegn og produktion.

Pris: 

3 gin, inklusiv tonic: 240,-

6 gin, inklusiv tonic: 400,- 

Romsmagning: 

Romsmagningen er både for dig, som er ny i ”rom” og som derfor gerne vil lære lidt mere om drikken, og til rom-kenderen, som gerne vil inspireres til nye, spændende rom. Ligesom ginsmagningen kan man vælge mellem 3 eller 6 forskellige rom. Under smagningen vil der blive fortalt om rommens historie, kendetegn og produktion af de forskellige rom man smager.

Pris: 

3 rom: 240,-

6 rom: 400,- 

Reservation: 

Er du interesseret i en gin- eller romsmagning på Bar Plata?

Send en mail med dato, tid og antal personer for din reservation til reservation@barplata.dk - gerne et par dage i forvejen. Hvis du ønsker en skræddersyet smagning, så kontakt os på kontakt@barplata.dk.

Hvis du vil bestille bord på selve aftenen, anbefaler vi, at du i stedet ringer til os på telefon 8688 8819.

Vi glæder os til at se dig!