Moletto Bottiglia Tomato Gin

Varenummer: 1031
350,00 kr

Lagerstatus: På lager

Moletto Bottiglia Tomato Gin er en gin vi har haft på Bar Plata siden den først ankom tiil Danmark i sommeren 2016. Moletto Gin er en særdeles anderledes, aromatisk og krydret gin, som ikke har kraftige noter af fyrretræ, men i stedet kraftige duft- og smagsnoter af tomater. Vi elsker at arbejde med den på Bar Plata, og serverer den altid med Fever-Tree Mediterranean Tonic, cherrytomater og oliven. 


Moletto Gin fremstilles ved hjælp af en alkoholbase lavet af korn som er blandet med to forskellige sorter af spiritus, hvor den ene indeholder enebær fra middelhavet, og den anden med maquis fra alperne. Men ginnens originalitet kommer fra tomaten, der adskiller og karakteriserer ginnen på en helt unik måde. 


Moletto Bottiglia Tomato Gin er en strålende og anderledes gin. Den begynder med et udbrud af enebær duft, efterfulgt af en skarp, solrig middelhavsduft af tomater. Man vil også kunne ane noter af rosmarin, mynte, basilikum, citrus og balsamiske noter. Ginnen er rund og har en skarp enebær og tomatsmag. Alt i alt er den en forfriskende og krydret gin der virker fantastisk i en gin og tonic. 


Her på Bar Plata lavde vi cocktailen "Not So Bloody Mary" som egentlig er en Bloody Mary uden tomatjuice eller vodka. 


Not So Bloody Mary: 


4 cl. Moletto Bottiglia Tomato Gin 


2 cl. Æblelikør


3 cl. Friskpresset Citronjuice


1 cl. Sukkersirup 


2 dask Tabascosauce


2 dask Worcestershire Sauce 


1 kvivspids Cellerisalt 


1 knivspids Knust Peber


1 lille håndfuld Basilikum


Hæld alle ingredienser i en shaker. Shake med is. Server i glas med is. Garnish med basilikum, cherry tomater og oliven.