Hven Organic Gin

Varenummer: 1053
300,00 kr

Lagerstatus: På lager

Spirit of Hven Gin, der bliver produceret på den lille svenske ø Hven, er noget af det bedste spiritus, som svenskerne kan byde på. Øen Hven ligger i Øresund, beliggende mellem Danmark og Sverige, og det er her vi finder destilleriet ”Spirit of Hven Backafallsbyn”, som også er kendt for at producere rom, whiskey, eau de vie og diverse likør.


Denne gin bliver produceret med friske botanicals, som udblødes i 24 timer i fin neutral spiritus. Herefter destilleres alkoholen i destilleriets kobberdestillator, hvilket resulterer i en luksuriøst krydret gin med delikate noter af citrus og enebær.


Spirit of Hven Organic Gin indeholder klare og friske citrusnoter, med en blød smag af vanilje og kvanrod. Ved at bruge svensk enebær giver det ginnen en dejlig rund karakter, samtidig med at den giver en lang halvkrydret, skarp og fyldig smag. Det er en fremragende gin, der fortjener et nærmere bekendtskab med enhver beundrer af denne stil.


Denne gin kan nydes ren eller med is. I en gin og tonic anbefaler vi, at man anvender citroner og en sød tonic som 1724.