Gin Del Professore Monsieur

Varenummer: 1085
459,00 kr

Lagerstatus: På lager

Gin Del Professore Madame og Monsieur er en hyldest til den berømte Jerry Thomas, som var berømt på spiritusscenen i det 19. århundrede. Han var en amerikansk bartender, der eksperimenterede meget med cocktails og longdrinks i 1800-tallet, og fik kælenavnet ”Professoren”. Han skrev bogen ”Bar-Tender’s Guide”, som fortalte folk, hvordan man kunne bruge showmanship og kreativitet til at kreere cocktails, samtidig med at man underholdte sine gæster. På grund af hans rige indflydelse på bartender-verdenen er han også kendt som ”the father of American mixology”.


Antica Distilleria Quaglia og The Jerry Thomas Speakeasy Bar er gået sammen og har produceret to typer af gin. Gin del Professore, the Monsieur, som minder om en klassisk gin med stærke enebær og citrusnoter, og the Madame, som har en sødere profil med kanel, vanilje og rosenoter. Begge gin repræsentere den gamle metode at producere gin på: ’Bathtub gin’-metoden. Denne gintype var populær under forbudstiden i USA, hvor man nemt kunne producere gin derhjemme, i værtshuse eller i destillerier, men slutresultatet var typisk ikke det bedste. I dag har producenter bag Jerry Thomas Speakeasy-baren formået at producere en gin gennem bathtub-metoden, hvor de udelukkende bruger råvarer af det højeste kvalitet. De producerer ginnen ved at tage et blend af enebær, urter og krydderier med målet om at skabe en dyb kompleksitet af aromaer. Hverken den ene eller anden gin er industrielt filtreret, hvilket betyder at ginnen beholder sin oprindelige naturlige ravlige farve.


Slutresultatet af Gin Del Professore Monsieur er en markant anderledes gin end det, man kender fra ginmarkedet. Den har en intens enebærprofil, med masser af kryddernoter. Ginnen har også en aromatisk profil hvor kardemomme, lavendel, kamille og appelsin kommer frem. Der er en dejlig naturlig sødme fra infusionen af søde ingredienser som kanel og vanilje, hvilket giver ginnen en lækker blødhed og rund smag. Server denne gin i en gin og tonic med Fever-Tree Indian Tonic Water med citron.