Forest Dry Gin All Seasons

Varenummer: 1014
259,00 kr

Lagerstatus: Ikke på lager

Forest Dry Gin er produceret i Belgien af Jurgen Lijcops, som faktisk er sommelier, men forstår sig lige så meget gin som på vin. Han har produceret fire grundlæggende gin til Forest Dry Gin serien: Spring, Summer, Autumn og Winter, som hver i sær har sin helt egen profil der er tilpasset til årets fire sæsoner.


En dominerende smag af enebær er aktuel i alle Forest Dry-ginerne, men hver sæson vil have sin egen ginsmag med de botanicals, der passer til sæsonen. Der bliver ikke tilsat noget sødemiddel og da der kun anvendes økologiske ingredienser, giver det Forest Dry Gin en blød og rund smag. Gæringen af et mix af kornsorter og vand giver den væske, som bliver destilleret 4 gange på pot still. Herfra fås den sprit, som bruges som base til all Forest Dry-ginerne. Endelig blandes botanicals og frugt sammen med spiritusbasen.


Forest Dry Gin All Seasons er en fusion af alle fire gin fra Forest Dry Gin-serien i én gin.  Denne gin bruger 24 botanicals, med hovedvægt på varme krydrede botanicals som bergamot, korianderfrø, kvanrod samt pærer, æbler og lavendel. Citrus i form af mandarin er meget tydelig. Med sine 38% alkohol står Forest Dry Gin All Seasons fint med tonicvand, hvor den skal være let og behagelig. Server Forest Dry Gin All Seasons med 1724 tonicvand eller med Fever-Tree Mediterranean Tonic Water.