CPH Dry Gin

Varenummer: 1087
519,00 kr

Lagerstatus: På lager

For mere end 100 år siden husede den historiske Bryggergård på Amager bryggeri og destilleri, og der er siden 2014 endnu engang sat gang i produktionen. Copenhagen Distillery, som er Københavns første og eneste mikro-destilleri, er netop åbnet i Bryggergården, og folkene bag Copenhagen Distillery har sat sig for at udfordre og forkæle smagsløgene ved at tilbyde nye, unikke og luksuriøse spiritusvarianter.


Copenhagen Distillery arbejder udelukkende med ingredienser, som naturligt findes i den danske natur. De producerer whiskey, likør, snaps og gin. I dag står gin for omkring 75 procent af omsætningen hos Copenhagen Distillery, noget Copenhagen Distillery ikke forudså, da de åbnede i 2014. Alle produkter bliver produceret i hånden og i et yderst begrænset antal.


Copenhagen Dry Gin er lavet af 100 % honningspiritus, som er lavet af mjød. Dette gør at ginnen er mere anderledes, fyldig og blød, end det man typisk forbinder med gin. Af den grund virker denne gin fantastisk som en ’sipping gin’. Denne gin tilhører en meget eksklusiv kategori indenfor gin som hedder single botanical gin, hvilket betyder at enebær er den eneste botanical tilføjet til ginnen. Copenhagen Dry Gin har en fantastisk og elegant sødme i duften, hvor duften af honning er fremtrædende. Smagen er skarp og helt unik, hvor noten af propolis er dominerede og langvarig.


Vi anbefaler at nyde denne gin ren, men hvis man vil nyde den i en gin og tonic anbefaler vi 1724 tonic, som er sød og hvor kininen er forsigtig og tilbagetrukken.