Botanic Kiss Gin

Varenummer: 1056
299,00 kr

Lagerstatus: Ikke på lager

Botanic Kiss er en særdeles anderledes gin. Her er der næsten tale en ”jordbær-gin”-likør. Botanic Kiss er sød, og har samtidig lagt fokus i andre smagsgivere frem for enebær, som gør den til det oplagte valg, når der skal laves søde cocktails, som f.eks. en Jordbær Martini eller en Clover Club.


Botanic Kiss begynder sin rejse i England og slutter i Spanien. Gin-basen er lavet i England, fra firmaet Langley Distillery, hvor destillationen bliver lavet på en hundrede år gammel destillator, som er en af de ældste kobbergrydedestillatorer, der stadig producere spiritus. Ginnen bliver derefter eksporteret til Spanien, hvor der tilføjes en række botanicals med oprindelse i Spanien. Denne tredobbelte destillerede gin er lavet af en kombination af 11 botanicals (enebær, korianderfrø, kvanrod, appelsinskal, citronskal, orrisrod, lakridsrod, kanel, mandelskal, appelsin og Buddhas hånd) og forskellige skovfrugter, som jordbær, hindbær og blåbær, hvilket giver en spændende lyserød farve, samt en helt unik sødmefyldt gin.


På Bar Plata serverer vi typisk Botanic Kiss med Fever-Tree Premium Indian Tonic water og jordbær, appelsin og blåbær. Thomas Henry Elderflower Tonic er også et godt bud, hvis man er til en sødere gin og tonic, ellers virker Fever-Tree Sicilian Lemon Tonic også rigtig godt med Botanic Kiss, hvis man er til en gin og lemon.